Denne siden er korrekturlest
Mens Orkestret Galopaden spiller,
og mens Dandsen hvirvier mig forbi,
staaer jeg eensom, og min Tanke skiller
mig fra Tumlen, som jeg færdes i.
Andre Skikkelser end disse svæve,
mens jeg dvæler her, for Aandens Blik,
andre Toner gjennem Sindet bæve
fra en Glædestid, der brat forgik.
See, da fæstes atter mine Blikke
ved et Billed i den lyse Hal;
Ballets bedste Blomme dandser ikke,
røres ei ved denne Jubels Kald.
Ved en Piller sidder hun alene,
og det tankefulde Øie seer
fremad nu, som paa en øde Scene,
hvor der Intet er at søge meer.
