Denne siden er korrekturlest
Ofte har jeg vandret her,
og mit Livs Forliis beregnet,
medens dog, bag Rosenhegnet,
Fuglens Glæde var mig nær.
Men i denne tause Stund
favnes jeg af Freden kun.
Mangt et Gjenfærd seer jeg drage
mig forbi, men uden Klage
vandrer jeg fra Lund til Lund.
Thi en Trøst er klar oprunden
af Naturens milde Ro,
og en Talisman er funden
her, hvor mine Alfer bo.
Hver en Fryd maa trylles om
til et Savn, som Sjælen freder;
Mindet kun et Held bereder,
der er Livets Eiendom.
Derfor gaaer jeg stille, glad,
i de lune Straalers Bad,
mens en glandsfuld Eftersommer
snoer paany af fagre Blommer
Krandsen, der er splittet ad.
