Grundlovens rette, offisielle og anerkjendte Titel er,
som hver Mand ved, denne:
„Kongeriget Norges Grundlov, given i Rigsforsamlingen paa Ejdsvold den 17de Maj 1814 (NB. „given“!) og nu i Anledning af Norges og Sveriges Riges Forening nærmere bestemt (NB. „nærmere bestemt"!) i Norges overordentlige Storting i Kristiania den 4de November 1814“.
Grundloven er given paa Ejdsvold den 17e Maj. Den er paa Grund af en senere Overenskomst med et andet Rige „nærmere bestemt", d. v. s. modifiseret i enkelte af sine Bestemmelser, den 4de November s. A. Men man forandrer dog ikke selve Grundlovens Dato for hver Gang man foretager Forandringer i den! Og dens egen i dens offisielle Overskrift liggende Erklæring faar staa til Troende.
Er man imidlertid ikke fornøjet med det Vidnesbyrd, der ligger i Grundlovens egen Erklæring, saa kan man jo tage „den konstitusjonelle Praksis“ til Hjælp. I 67 Aar har Grundloven bestaaet; i alle disse 67 Aar har den hedt „Grundloven af 17de Maj“. Fra første Stund af stod det preget i Folkets Bevidsthed, at den 17de Maj var Grundlovens Dag. Karl Johan forsøgte paa at faa Nordmendene til at tro noget andet; Nordmændene svarede med at gjøre den 17de Maj til almindelig Frihedsfest.
Siden den Tid har den 17de Maj, og den alene, været sejret af det norske Folk som Forfatningens Tilblivelsesdag.
Den har endog været fejret offisielt.
I 1864 højtideligholdtes vor Friheds Halvhundre-
