I nogle Artikler om „Grundlaget for vor Konstitusjon“ har Novemberforeningen afsløret sine hemmelige Tanker paa en Maade, der maa vekke Sorg og Beskjæmmelse over alt Norges Land.
Er vi virkelig saa dybt sunkne? Er det saa aldeles forbi med Nordmændenes gamle Frihedssind og Æresfølelse? Kan det virkelig være muligt, at der i Norges eget Land, blandt Norges egne Børn, kan opstaa et Parti, der ikke blot tror, at Norge er et hærtaget og uselvstændigt Land, en Provins uden Suverænitet og uden folkelig Ære, men et Parti, som finder sig i dette, ja som lægger sin Magt og Evne paa at faa hele Folket til at tro, at Norge er en af Sverige undertvungen Provins, der blot ved den svenske Konges Naade har faat smage lidt af Frihedens Velsignelser.
Er det kommet saa vidt med os; kan et saadant Parti fremstaa og taales inden vort Folk, — da er det en nasjonal Skam og en folkelig Fare, mod hvilken vi alle og enhver til det yderste maa være paa vor Post, hvis vi ikke selv vil blive medskyldige i de Ulykker, som Tilværelsen af et saadant Parti kan foranledige.
„Budstikken“ begynder sine Udtalelser med den Erklæring, „at vor gjældende Grundlov som bekjendt er Grundloven af 4de November 1814“.
Denne Sætning har Gudskelov aldrig været Nordmændene „bekjendt“ og bliver det hellerikke.
