DEN UNGE HISTORIKER Navnlig bød der sig her frem en1Plan, hvormed jeg nu fandt, atder maatte gjøres Alvor. Lige fra l873 eller l874 havde jeg havt Tanken paa at underkaste mig Prøven for Doktorgra- den. Jeg vilde for min Gradualafhandling tage et eller andet Parti af vort middelalderske Aristokratis I–liStorie, og havde først i Sinde at vælge et derfra helt forskjelligt Emne for min første Prøveforelæsning. Men som Aarene gik, drog det ud med mit Arbeide, saa jeg først, efterat jeg var blevet Uni- versitetsstipendiat, rykkede nærmere ind paa Realisationen af disse Planer. l Begyndelsen af l88O var jeg omsider færdig med min Bog om Det norske Rigsraad og indIeverede denne for C1raden. Saa gjaldt det om at finde et brugbart Emne for den første Forelæsning, og da jeg havde faaet en Ansættelse ved Universitetet, der baade omfattede Historie og Geografi, saa opgav jeg den ældre Plan at tale om Gustaf N. Adam Mag- deburg, Tilly og Wallenstein, et Emne, hvori jeg ide forløbne Aar havde gjort omfattende Studier. I det Sted valgte jeg at tale over Bebyggelsen af de høiereliggende norske Bygder, et Emne, hvori jeg havde erhvervet ganske indgaaende Kundska- ber. Efterat min Afhandling var blevet godkjendt af de op- nævnte Censorer, holdt jeg den første Forelæsning 3l Marts og derpaa de to øvrige, over opgivne Emner, 9 og lO April. De behandlede de hanseatiske Byers Forj’atningskarnpe i det 15 Aarhundrede og derefter den norske 14drninistrations Om- dannelse efter ]66(). Efterat dette var afgjort, kom Disputat- sen, til hvilken der var strømmet sammen mange Tilhørere. Akten foregik i Universitetets Festsal, det største akademiske Lokale, som den Gang var at erholde. Til ordinære Opponenter var opnævnt j. E. Sars og Ebbe HertZberg, hvorhos L. Daae anmeldte sig som opponens e)C aaditorio. I min Bog om Rigsraadet havde jeg polemiseret mod de Synsmaader, som Sars i sin Udsigt havde fremsat an- gaaende det norske Aristokrati. Det kunde ikke undgaaes, at han blev taget til første Opponent. Ogsaa I–lertzberg’s Valg maatte ligge nær efter hans tidligere Arbeide om det samme G – Yngvar Nielsen: Under Oscar ll.’s Regjering
