DEN UNGE HISTORIKER Emne. Selv havde jeg i l878 udgivet en Afhandling over de gamle vestenfjeldske Slægter, og i den paavist disses mærke- lige Sammensvinden og søgt at forklare Grundene dertil. For- svaret førtes fra min Side aggressivt overfor Sars, og det var for en stor Del bygget paa de Fakta, jeg havde anført i denne. Jeg hævdede, at naar et AriStokrati skrumpede sammen til nogen faa Slægter, kunde det ikke øve nogen større IndflydeIse paa Samfundet; Norge havde seet en Udvikling, hvorved Konge- magten hævedeS til Almagt, medens til samme Tid Kirken fik en økonomisk Overmagt paa de andre Samfundsklassers Be- kostning. Dette, og ikke de af Sars fremholdte Grunde, voldte AriStokratiets sidste Magtløshed. Det var til denne Diskussion, Interessen væsentlig knyttedes. Den hele Akt, der lededes af Professor P. O. S(:hjøtt, som var Fakultetets Dekanus, medtog omtrent fem Timer, saa vi gik grundig tilverks. Der blev refe- reret til Aviserne. Men der kom dog ikke med det, som var det mest karakteristiske Om Aftenen samledes vi alle til Sel- skab i mit Hjem, hvor det gik hyggelig og fredelig til, uden at der kunde mærkes noget til de skarpe DivergenSer, som laa under den videnskabelige Diskussion. Forsaavidt kunde Dispu- tatsen, og hvad der siden fulgte, tjene som et godt Forbillede for Andre. Dermed var altsaa denne Affære overStaaet. Det varede forøvrigt ikke længe, inden jeg paa forskjel- lige Maader fik mærke, at jeg var Majoriteten paa Storthinget en Torn i Øiet. Det var fornemmelig min journalistiske Virk- somhed, der maa have voldt dette. Der var Folk, som vilde knække mig, og som greb enhver Leilighed til at komme mig ind paa Livet, og til samme Tid fabledes der sikkerlig meget om al min underhaands Virksomhed. Jeg har en Mistanke om, at jeg i de Dage stod for mange som et amalgamistiSk Fabel- dyr. Men det Mærkelige var, at det, som mine Modstandere især søgte at ramme mig paa, det var de mest nationale Partier af min Virksomhed Kanske de havde en Føle1se af, at man maatte hindre mig paa dette Punkt, og at det skulde være mig ligefrem forbudt at gjøre dette Arbeide, Som kanske kunde vise, 82
