NYE TlDER, NYE MÆ.ND paa, at han ikke vilde gaa ned til den daværende Hofchef, Ernst Løvertskiold.“ Dette sidste har jeg ogsaa hørt bekræfte fra andre Hold. Bjørnson skal, da han lik Ánmodning om at indfinde sig hos Løvenskiold, have svaret: „Vil Hofchefen mig noget, kan han komme til mig,“ og dermed blev det. Selvfølgelig var det ikke høfligt af Bjørnson, at han saaledes i Overmod vægrede sig ved at følge Anmodningen. Men det var ogsaa en Feil af den gamle Hofchef, at han ikke gav den anden noget Vink om, hvad der laa under hans Henvendelse, især da han ikke optraadte alene paa egne Vegne, men kun havde at frembringe en Meddelelse fra Kongen. “ Bjørnson var og blev saaledes afskaaret fra alle Forbindel- Ser af den Art, og navnlig lik det Betydning, at han i Mellem- tiden indtil l872 havde stillet sig slig, at han ikke vel kunde faa nogensomhelst Kontakt med den nye Konge. Siden Hof- chefens Henvendelse var der løbet meget Vand til Stranden, og Bjørnson var paa sin Kant bleven mere og mere bunden. Der skulde gaa lange Tider, inden 0scar lI. og Bjørnstjerne Bjørnson personlig kom til at mødes. Antagelig vilde der ogsaa i Begyndelsen fra forskjellige Kanter været megen Mod- stand mod, at de to, Kongen og Digteren, havde lært hinanden personlig at kjende. Men jeg kan, efter mit Kjendskab til begge, ikke værge mig mod den Tro, at de kunde kommet godt ud af det med hinanden, og at de gjensidig vilde have virket tiltalende og vindende. Som Carl Johan, Republikaneren fra l79O–Aarene, virkede bedaarende paa Henrik Wergeland, maatte ogsaa en med denne beslægtet Natur som Bjørnson have følt sig tiltalt af Sønnesønnen, le petit flls de la républit]ue Fran- ǫaise. Bjørnson kunde aldrig i Længden have vist sig steil overfor 0scar ll. Kongen vilde atter paa sin Side have følt sig tiltalt af alt det, han kunde linde hos den anden, og meget havde da seet anderledes ud i dette Land. Der var ved Bjørnson meget godt, meget stort, og han var personlig vindende paa en Maade, som ofte var ligetil vidunder- lig. Han overgik i den Henseende alle de andre, der optraadte 4l
