NYE TIDER, NYE MÆND langt, som det gjorde, og navnlig var det ikke heldigt, at Bjørn- son paa denne Maade blev dreven saa langt udi sine Yderlig- heder, som det nu skede. Det er ikke min Mening, at Bjørnson kunde have været bragt til at forandre sit politiske Grundsyn. Hvis Nogen vil hylde en saadan Mening, da vil han grundig tage Feil. Men en anden Sag er det, hvordan Bjørnson vilde have udviklet sig under andre Forhold, og om han var bleven taget paa en anden, mildere Maade. Han blev nu mødt med altfor megen Skarphed. Han selv var nok eggende og ud- fordrende, og han kan ikke alene skildres som et Lam, der blev uskyldig overfaldt. Men der havde været andre Veie at gaa, og hans Modstandere kunde have behandlet ham med en større Overlegenhed, end de nu fandt sig beføiet til at viSe. Jeg skrev i Slutningen af I880 en liden Notits, som kan være oplysende for en Del af disse Forhold: „Det var [Kammerherre (]hr.] Holst, som i sin Tid havde faaet Bjørnson indbuden paa et Bal hos Stang, hvor Kong Carl var, og han havde forestillet Digteren for Kongen. De havde talt sammen i ti Minuter, hvorpaa Digteren havde trukket sig tilbage. Hvad de havde talt om, vidste Holst ikke; men han mente, at to store ikke let kunde rummes i samme Sæk. Jeg var selv paa det samme Bal, det eneste, hvortil Bjørnson har været buden i Stiftsgaarden. Det maa have været i et af Aarene 1863–1866, maaske nærmest i 1864 eller l865. Dig- teren og hans 0mgivelser troede den Gang, at det var Kongen, som først havde fattet Ideen og vilde vinde den store’Mand. Skjønt Holst er svag i sin Evne til at opfatte og bedømme Mennesker og Forhold, kan det være muligt, at han her er paalidelig. Af Professor L. Dietrichson hørte jeg i VaareS, at Bjørn- son i l862 eller et af de Aar for ham havde udtalt det Ønske, at Kongen vilde udnævne ham til Ridder af St. 0lav. Vi var enige om, at det vilde have været udmærket, om det var ble- vet gjort. Bjørnson skulde ogsaa – efter samme Kilde – engang været nær ved at blive Ridder; men det strandede der 40 –
