Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/37

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

NYE TIDER, NYE MÆND g til sin store Broder Digteren. I det almindelige 0mdømme har dette Slægtskab ikke været ham til Fordel, hverken hos Digterens Venner eller Uvenner; men man har gjort ham stor Uret. Jeg kjender ham som en trofast Ven. Digteren har nylig været i Sverige, hvor han med megen Behændighed har faaet ind i et illustreret Blad en Festberet- ning om hvorledes, jeg blev Digter, hvilket naturligvis skulde være skeet i Sverige. Ajtertbladet har optrykt denne Historie, som nok ikke skal være paalidelig, hvad Fakta angaar;“men Hensigten er formodentlig naaet, og Skam faa dert, som for- drer mer.“ Dermed afsluttes denne Optegnelse med en kort Oplysning om, at den i de Dage ofte omtalte Literatus David I–Iabel, som i nogen Tid havde været Redaktør af Bergens 7’idertde, efter Bjørnson skulde overtage hans Stilling i Folke- bladet, men at dette Blad dog ikke for Eftertiden skulde be- fatte sig med Politik. Antagelig havde jeg, ialfald for en væsenlig Del, hørt om disse Forhold af Redaktør Chr. FrieIe i Morgenbladet hvem jeg paa den Tid hyppig saa. Han blev mere og mere en Mod- stander af Bjørnson, fra hvis Side han atter mødtes med til- svarende Følelser. Friele blev naturligvis intet helt uvilligt Vidne. Men jeg vil sige, at han som Regel, selv hvor han stod ligeoverfor sine skarpeste Modstandere, altid søgte at være nøi- agtig i sine Anførsler om Fakta. Farvelægningen kunde man Saa selv besørge. Friele havde sikkerlig Ret, naar hani de Aar lagde megen Vægt paa Bjørnsons Ønsker om at kunne vende tilbage til Christiania Theater som Direktør, en Stilling, for hvilken denne besad ganske særegne Betingelser. Det er vist heller ikke urigtigt at antage, at naar Bjørnson ikke paa- ny blev kaldt til Theatret, da var det for en stor Del Friele, som stængte ham Veien dertil. Det var i det Hele en gjen- sidig Uvillie mellem disse to Mænd, og den lik paa mange Maa- der sine Følger. Jeg vil ikke tage Parti og lægge al Skyld paa den ene. Den kan lægges paa dem begge. Men det var be- klageligt, at deres indbyrdes slette Forhold skulde række saa 39