RIGSRETSDOMMENE der kom til, medens jeg sad i Hendes Majestæts Kabinet, satte mig idag ind i Situationen. der endnu ikke er klar. Man vil nemlig nu, at Stang skal blive i Storthinget, medens SChWei- gaard bliver Statsminister her. Aubert er navnlig ivrig for denne Ordning, og da han som første Grund anfører, at han frygter for, at MotZfeldt skal rive I–Ierredømmet over Storthingets Høire til sig, viser dette, at Aubert mere og mere faar Blik for, hvad Situationen kræver. Kongen sa„gde, at Aubert var den, der viste sig som den bedste af det hele Raad i sin Holdning. Nu gjælder det om at faa en Statsminister i Stockholm. Lars I)ahll har liden Lyst, og hans Frue endnu mindre.“ Men dermed dukkede Tanken paa Carl Løvertskiold frem, og medens der paa ny hørtes om, at Emil Stang ikke kunde faa Plads i den nye Regjering, men burde forblive i Storthinget, talte Kongeparret og jeg om Muligheden af at give denne et Centrum i Kronprinsen som Vicekonge. Jeg havde i de Dage den Mening, at en kongelig Prins, Thronfølgeren, kunde have en smuk Mission i forsonende Retning, og at det vilde have en god Indflydelse, om Premierministeren kunde blive mindre socialt fremtrædende, naar han ikke var andet end Kongens første Raadgiver og ikke stod som dennes Repræsentant. Om en Samtale med Kongen og Dronningen skrev jeg I April føl- gende: „lngen af os troede paa, at der kunde faaes nogen Bevilgning af de nødvendige Kr. 96,000, som Kronprins Carl havde havt. Til Dronningen sagde jeg, at en C1jentagelse af, hvad der foregik under det forrige Vicekongedømme, var umu- lig, da Bireh-ReiChemvald og Sibbern aldeles bedaarede Vice- kongen; fra den Tid skriver sig en Del af vore Ulykker. Dron- ningen sagde, at saadant stred aldeles mod hendes Søns Ka- rakter. Jeg fremholdt paa den anden Side, at Vicekongen netop maatte omgaaes Folk af alle Anskuelser, og at han paa Grundlag af deres Udtalelser skulde opgjøre sig en selvstændig Dom. Jeg fandt en af de største Feil ved Øieblikkets Situation deri, at dette ikke lod sig gjøre, hvorfor imidlertid Skylden laa hos det paagaaende Venstreparti.“ Disse Tanker kom aldrig til Udførelse; 267 O
