Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/264

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

R1GSRETSDOMMENE Men et saadant Kompromis kan dog aldrig blive til Virkelighed. Kongen kan ikke tage det. Bondefulheden stikker her altfor stærkt frem. Liss forsikrede videre, at det hele landtmarmaparti delte hans Meninger, og at det ikke billigede det norske Høires Politik. Ligeledes var de ubetinget imod den Erklæring, der var givet af det svenske Statsraad. Raadet var kort og godt: Kongen maatte forsone sig med Storthinget ved at give efter over hele Linien. Kongen har ladet svare afvisende paa Brevet, søgt at forklare Liss, hvorom Spørgsmaalet i Virkeligheden dreier sig. og bedet ham ikke tale til Andre om denne Sag, forinden de igjen har faaet konferere om det norske Spørgsmaal. Men det er neppe at haabe, at Liss holder sin Mund. Han er altsaa en af de Kanaler, gjennem hvilke vore Venstremænd Staari Forbindelse med sine svenske Aandsfrænder. Liss bad Kongen eftertryk- kelig om ikke at anvende Magt i Norge – det er vel Hoved- sagen for vort Venstre.“ Fremdeles er der af mine Optegnelser for 3I Marts at med- dele følgende: „Friele sagde iaftes, at rimeligvis hele Høire i Storthinget vilde slutte sig om Emil Startg som Chef for den nye Regjering, men tillige savne ham som sin Leder i Thinget. Hvad der især udmærker ham, er hans aldeles beundrings- værdige Evne til at finde nye Udveie i en parlamentarisk Debat, medens Friele tvivlede om, at han kunde gjøre sig gjældende i samme Grad som Statsminister. Hans Tab i Storthinget vil foreløbig være uerstatteligt; dog maa han kunne gjøre noget for at holde sine Meningsfæller sammen, selv om han flytter ind i Stiftsgaarden. Han har ganske anderledes let for at virke paa Folk, end det nogensinde var Tilfældet med hans Fader.“ Til- sidst kunde jeg i denne Forbindelse endnu skrive: „Af nye Ministre nævnte Kongen idag Herman Reimers, Finansdeparte- mentets Expeditionssekretær; det er et meget heldigt Valg.“ Marts Maaned gik paa denne Maade til Ende, uden at noget sikkert Resultat var naaet. Men nu maatte der drives paa. I April skrev jeg som følger: „l)ronningen og senere Kongen, 266