Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/266

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

W R1GsRETsÐommEg“1E de blev aldrig prøvet Vicekongedømmet Var, som Omstændig- hederne udviklede sig, ikke populært, kanske allermindst hos vore Premierministeremner. Men det bliver et Spørgsmaal, om ikke Thronfølgerens permanente Nærværelse i Norge kunde havt gode Virkninger, og om det ikke var en uheldig Ordning, naar Premierministeren lik den for et konstitutionelt Land ene- staaende Stilling, tillige at være Kongens og Kongedømmets Repræsentant og ikke blot deres første Raadgiver. Alt skulde nu været færdigt. De gamle Ministre var enten dømt til Embedsfortabelse eller til Mulkt, som johansen, N. HertZberg og 8ehWeigaard. Men efterat den sidstnævnte var bleven designeret til Statsminister og Regjeringschef, stod det endnu tilbage at faa en Statsminister i Stockholm, og om Mor- genen Kl. 7 2 April gik der i den Anledning Bud til Carl Løvenskiold paa Vækerø, efterat Lars Dahll havde erklæret, at han ikke vilde overtage denne Post. Løvenskiold forlangte Betænkningstid til næste Dag. Der var ogsaa Tale om at faa Niels 14rtker paa Frederikshald med i Raadet, og de indviede havde sine Overlægninger om, hvorledes Vicekongens I–Iof skulde dannes. Imidlertid svarede Løvenskiold Ja, og den nye Regje- ring, der nu var fu1dstændig, kunde saaledes udnævnes. 268