Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/24

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

GAMLE TIDER, GAMLE MA3ND heftigste Bevægelse. Jeg maa her nævne dem, men ganske kortelig, alene for at minde om dem, minde om, hvorledes de i lange Tider var under DiskuSsion, under Agitation for og imod, og hvorledes de dannede Underlaget for den politiske Bevægelse, som siden l8I4 dybest har grebet vort Folk. Det var begyndt med de aar-lige Stor-thing, en Reform, som engang havde ligget den konservative Intelligens paa Hjerte og sat dens bedste Kræfter i BevægelSe, uden at det havde været muligt at rive Folkets store Mængde med. Paa Storthinget l868–l869 kom denne Sag atter frem, efterat dertil sigtende Forslag tidligere altid havde været forkastet. Forslaget kom fra Regjeringen. Men nu skede det store 0mslag. Under dette var jeg til en Begyndelse i Danmark og Sverige. Da jeg i Januar l869 kom hjem, var Afgjørelsen forestaaende, og Aaret blev dermed et af de store Mærkeaar i Norges indre Politik. Regjeringens Meningsfæller i Storthinget, i Pressen ogi Landet stod for en stor Del imod Antagelsen af dens eget Forslag. Forandringen var paatagelig for Alle. Kanske endog Regjerin- gens egne Medlemmer nu ønskede dette forkastet. Til Gjen- gjæld blev det grebet af 0ppositionen, der ogsaa havde forandret sit Syn paa Sagerne. Dens Fører,johan Sverdrap, vidste fremfor nogen Anden, hvad der virkelig laa i Forslaget, og han havde seet rigtig. Denne Gang blev det vedtaget og sanktioneret, og dermed begyndte alt at glide. Allerede paa det første Storthing efter den nye Skik maatte Regjeringens Forslag til ny Unionsak-t finde sin Afgjørelse. I den Sag kunde gammel og ny 0pposition række hinanden Haanden. De mødtes og de seirede i Fællesskab. Det store Slag stod i Storthinget i Dagene l4–l7 April l87l, og der- med havde Nationalforsamlingen manifesteret sit Standpunkt i de unionelle Anliggender. Mod kun l7 Stemmer var den fremlagte kongelige Proposition forkastet, og Stemningen havde ovenikjøbet antaget en saa udpræget Karakter, at det Forslag, som havde krævet et Saa betydeligt Arbeide, vistnok paa For- haand kunde siges at være dødsdømt. Maaske kunde der 26