Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/23

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

GAMLE TIDER, C1AMLE MÆND at bringe Unionssagen i 0rden. Det lykkedes ham at faa nedsat en Komité for dette Øiemed, i hvilken 7’. I–L Asche- houg stod som den ledende Personlighed Ogsaa den gamle Bondehøvding Ole Gabriel Ueland havde der fundet en P1ads, og han har dermed givet Anledning til mange Funderinger over, hvordan han havde ladet sig bevæge til et saadant Skridt. Et er sikkert, at der var lagt meget Arbeide paa det Forslag, som blev det endelige Resultat af Unionskomitéet1s Raadslagninger, og som i l867 blev fremsat som kongelig Proposition. Det er Fremtidens Sag at levere den endelige Bedømmelse saavel af dets Fortrin som af dets Mangler, og det vil da kunne ske med fuld Upartiskhed og 0verlegenhed. Jeg skulde tro, at det i Sverige blev mindre paaagtet end hos os, og at det der ikke i synderlig Grad tændte Lidenskaberne, ialfald ikke mod hvad der blev Tilfældet i Norge. Bagefter er det ogsaa her blevet lagt ad aeta paa det store politiske Mørkeloft, der nu rummer saa meget. Og dog er det interessant at læse dette Aktstykke, saavel det endelige Udkast for et Forslag til Forertirtgsakt mellem Norge og Sverige, der blev fremlagt i 71 Paragrafer, Som den lange Betænkning, hvori Motiverne for det hele var sammenarbeidet. Det er et Vidnesbyrd om megen Kundskab og om megen Lærdom; men Resultatet blev alligevel dødfødt. Naar jeg nu efter mange Aars Hvile har taget det ned fra Boghylden, da er det, som om paany de gamle Slagord høres omkring mig, de Slagord, hvoraf Luften engang var opfyldt. Det er ved Læsningen af de nævnte Aktstykker de svenske Medlemmers Krav paa et Unionsparlamertt og Nordmændenes bestemte og urokkelige Afvisning, som fornemmelig trænger sig frem i Forgrunden. Men Unionssagen var i disse Aar ikke det eneste Store Spørgsmaal, som var paa Bane. Det var nok saa, at Unions- komitéens Forslag, om det var gaaet igjennem, i Længden vilde have grebet dybest ind i Nationens Liv. Men der var endnu en Del andre Spørgsmaal, som i de samme Aar stod paa Dags- ordenen, Spørgsmaal, som tilsidst skulde sætte vort... Folk i den 25