Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/25

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

GAMLE TIDER, GAMLE MA3ND . været ventet en noget stærkere Minoritet. Men nu var der al Grund tilstede til paa Forhaand at vente et Nederlag for Re- gjeringen, navnlig efterat det var blevet aabenbart, at Pressen havde taget sit bestemte Parti og stillet sig imod Forslaget. Paa mange Hold, ogsaa hvor der var Stemning for at erkjende, at dette havde sine gode Sider, gik Avisernes Udtalelser i mod- sat Retning. For mit eget Vedkommende var jeg af den Mening, at Fors1aget ogsaa havde sine Betænke1igheder, navnlig ved den Maade, hvorpaa det for alle Tider overdrog Ledelsen at de udenrigske Anliggender til Sverige. Men forskjellige Mænd, paa hvis Meninger jeg lagde stor Vægt, holdt alligevel derpaa, og deres Exempel var for mig, den unge Mand, Som følte min egen Mangel paa politisk Indsigt, aldeles afgjørende. Men jeg var alligevel ikke overvættes tillidsfuld. Jeg ser, at jeg 26 Februar nedskrev en ganske kortfattet Notis om, at Selv Sagens Venner ikke vovede at haabe paa dens lykkelige Ud- gang, og at jeg endnu l4 April skrev noget lignende. Jeg var dog uden Betænkning at henregne mellem Unionsforslagets Tilhængere, og hørte til dem, som gjerne kunde siges at have slugt det raat. Uden at gjøre mig nærmere Rede for, hvad det indeholdt, havde jeg Som Andre taget tiltakke med den Kjendsgjerning, at Forslagets Vedtagelse vilde have skabt en større Fuldstændighed i Rigernes unionelle Ret, og umuliggjort megen Tvivl, som ellers vanskelig lod sig bortrydde. Jeg var og blev den varme Unionsven, og efter l87l Som før stod Tanken paa de to forenede Riger for mig i et ideelt Lys. Men det var, som om selv denne helt ideelle Opfatning i hine Tider Skulde være en Forsyndelse mod Fædrelandet. Der var hade- fulde Ord at høre om os som Amalgamister, og vi fremstille- des i et aldeles forskrækkeligt Lys. Der kunde næsten spør- ges om, hvad der ikke tillagdes os. Efter mit Ophold i Skaane havde jeg faaet mange svenske Forbindelser, og jeg vedstod aabent, at jeg havde baade Sympathi og Respekt for særdeles meget i Broderlandet. Men Saadant var ikke uden Risiko. 2?7