RIGSRETSDOMMENE Af mine Optegnelser for I–4 Februar kan fremdeles følgende hidsættes: „Der er baade her og i Sverige stort 0pstuds i Anledning af nogle Artikler i Aflenpostert med 0verskriften: Bliver vor Frihed truet? hvis Forfatterskab snart tillægges Kongen, snart mig, uagtet ingen af os har havt Anelse om disse Artikler, før vi læste dem i trykt Tilstand. Forfatteren er Byfoged Emil Lie paa Tromsø. Jeg fortalte dette til Kongen, som tog Sagen meget rolig. Han sagde med det samme, at naar der isvenske Blade var truet med,– at Sverige i Tilfælde af en fældende Dom af Rigsretten burde træde ud af Unionen, da var ikke han enig deri.“ Der var i de Dage mange, som forundrede sig over, at Kom- mandør Ihlert, skjønt han var Kongens Adjutant, dog kunde optræde demonstrativt i Øieblikkets dubiøse Politik. Jeg skrev iden Anledning, ogsaa I4 Februar, i mine 0ptegnelser, om Kongens Mening derom: „Han har sagt til mig, at han ikke vil bryde med en gammel Ven af politiske Grunde, og det er en 0pfatning, som gjør Kongens Hjerte al Ære. Kong Osears og Dronning Sophies Hof er et Hof uden Intriger og uden Yndlinger. De er venlige og hjertelige mod alle sine 0mgivelser og udmærker ingen paa de øvriges Be- kostning. Den Aand, der udgaar fra vort ædle Kongepar, be- sjæler alle deres 0mgivelser. Det er et enestaaende Hof, et Hof, hvor det gjør godt at færdes.“ Spændingen maatte nødvendig vokse, jo nærmere vi gled imod den Tid, da Rigsretten skulde afsige sin Dom. Særlig var der en Ting, hvorved man maatte fæste sig. Det var an- gaaende de Paavirkninger fra Sverige, som sagdes at gjøre sig gjældende for Venstres og Rigsrettens Vedkommende. Netop I.5 Februar har jeg nedskrevet: „Det er Omtrent sikkert, at der er kommet et Brev fra S. A. I–Iedin, eller ialfald et, som er skrevet paa Foranledning af ham, i hvilket Venstre her fraraa- des en fældende Dom.“ Men jeg har ikke anført nogen Hjem- mel herfor, saa jeg ikke kan oplyse, hvorledes denne Nyhed 232
