RIGSREÏI’SDOMMENE brede sig derover. Jeg var glad over, at Friele nu bedømte Kongen paa denne Maade, og udtalte det. jeg forsikrede ham om, at Kongen nu ikke gjorde sig nogen Illusion med Hen- syn paa Muligheden af at vinde Venstre ved Imødekommen, og at der ikke var Rimelighed for, at nogen af de Herrer vilde vove sig op paa Slottet. Derom var ogsaa han forvisset. Kongen havde paa hans Forespørgsel erklæret, at den mulige, nye Re- gjering ikke vilde komme til at bestaa af Mænd som BroCh og RiChter. I det Punkt har jeg længe søgt at berolige Friele, da jeg der selv er aldeles sikker.“ – V Ved Midten af Februar reiste Prins Eagen, med Kammer- herre Egeberg og sin tjenstgjørende 0fHcer, LøitnantPer Nissen paa Bjørnejagt til Nordre Aurdal i Valdres, og blev der nogle Dage. I denne Mellemtid var jeg ikke saa meget paa Slot- tet som ellers. Dog var jeg der I.3’ Februar i en stor Mid- dag for Regjeringens Medlemmer, Afskedsmiddag, Som N. HertZberg spøgende kaldte den. I mine Notater læser jeg:l „Selmer var rolig og munter som ellers. Der er en Karakte- rens 0verlegenhed hos den Mand, som fortjener stor Beun- dring.“ For øvrigt har jeg ved samme Anledning, M Febraar, nedskrevet: . „Flere af Statsraaderne talte i høist anerkjendende og tak- nemlige 0rdelag om min Virksomhed paa Folkemøderne. Stats- raad jensen opfordrede mig stærkt til at holde ud baade til de førstkommende Valg i 1885 og længere, om det skulde være nødvendigt. Jeg forklarede ham, hvilken 0pofrelse dette med- førte i økonomisk Henseende, men sagde, at det ikke skulde staaêpaa mig, da jeg var beredt netop paa Opofrelser for mit Fædrelands Skyld. Det har taget lang Tid, forinden Regjerin- gen er kommet til den 0pfatning, at den bør holde paa sine egne Forsvarere.“ Med Kompromisforslaget var det nu stille. Det var meddelt Regjeringens Medlemmer, men blev fra den Side ikke besvaret. Kongens Opfatning kom frem gjennem hans stadige Gentagelse af de berømte 0rd: 7’imeo Danaos, et dom ferentes. D 23l
