11. Dette ukrud, at boden eller fyldestgjørelsen,
som er paalagt ved kanonerne eller forordningerne,
er forvandlet til bod eller pine i skjærsilden,
er bleven saat, medens biskoperne har sovet.
12. I forrige tider blev canonicæ poenæ, det vil sige bod eller fyldestgjørelse for begangne synder, ikke paalagt efter men før afløsningen for derved at prøve, om angren og syndesorgen var oprigtig.
13. De døende gjør fyldest for alt ved sin død eller bortgang, de er afdøde fra kanonernes eller forordningernes ret og saaledes med rette fri tagne for dem[1].
14. Ufuldkommen gudsfrygt eller ufuldkommen kjærlighed hos den, der skal dø, har nødvendigvis stor frygt i følge med sig, ja saa meget ringere kjærligheden er, saa meget des større er frygten[2].
15. Denne frygt og skræk er i og for sig alene (for ikke at nevne andre ting) nok til at danne skjærsildens pine og kval, eftersom den grenser nær til fortvilelsens angst[3].
16. Helvede, skjærsild og himmel synes der at være samme forskjel paa, som den fulde fortvilelse, den ufuldkomne eller delvise fortvilelse og forvisningen om Guds naade er forskjellige fra hverandre.
17. Det synes at maatte være saa i skjærsilden, at i samme grad som sjælenes angst og skræk
- ↑ De, som dø i troen paa Kristus, betale ved sin død alle kirkestraffe.
- ↑ Frygten for døden og skjærsilden kan kun have sin grund i den ufuldkomne tro.
- ↑ Skjærsildens kval er ikke en udvortes pinsel, men en indre fortvilelse, frembragt ved savnet af den guddommelige naade og frygten for fordømmelse.
