verk at værge mod denne elendighed; men sygdommen spotter lægemidlet, heste og vogne sætte ingen pris paa vognmanden. Det er grunden til, at det altid har gjort mig saa ondt, fromme Leo, at du er bleven pave i denne tid, skjønt du var vel værdig til at være pave i bedre tider. Den romerske stol er ikke dig og dine lige værd, men den onde skulde være pave, og det er da visselig ogsaa mere han end du, som styrer i Babylon.
10. Gud give, at du, fri for æren (som dine aller skadeligste fiender kalde det) kunde indehave et preste-embede eller leve af din faderarv; med slig en ære skulde i sandhed ingen anden med rette æres end Judas Iskariot og hans lige, de som Gud har forstødt. For sig mig, hvad nytte er du dog til i pavedømmet, andet end jo galere og mere for tvilet det er, des mere og værre misbruger det din myndighed og dit navn til at skade folkene paa gods og sjæl, øge synd og skam, hefte troen og sandheden? Aa du aller usaligste Leo, som sidder paa den aller farligste stol! Sandelig jeg siger dig sandheden; for jeg vil dig vel.
11. Ligesom st. Bernhard beklager sin pave Evgenius, da den romerske stol, om den saa end alt paa den tid var høist fordærvet, dog endnu styrede i godt haab om forbedring — hvor meget mere maa ikke vi beklage dig, eftersom i disse tre hundre-aar ondskaben og fordærvelsen saa uimodstaaelig har taget overhaand. Er det ikke sandt, at under den vide himmel findes der ikke noget mere forargeligt, forgiftet, afskyeligt end det romerske hof? for det overgaar langt tyrkerne i vanart; er det ikke sandt, at Rom før i tiden har været en port til himmelen og er nu et vid-aabent gap til helvede, og det desværre et saadant gap, som ved Guds vrede ingen kan lukke til, og der er
