for at være alle kristen-menneskers skyldige tjener, hvorfor det sømmer sig for mig at raade og advare dem, at de dog i mindre tal og med ringere skade maa fordærves af de romerske ødelæggere.
7. For det er dog ikke skjult for dig selv, hvorledes der nu i mange aar ikke er kommet noget andet fra Rom end fordærvelse af legeme, sjæl og eiendom, der har flømmet ud over al verden og har taget overhaand, ligesom ogsaa de aller skadeligste eksempler paa alle slags onde ting; dette er noget, som ligger aabent i dagen og er kjendt for hver mand, og derved er den romerske kirke, som før i tiden var den aller helligste, nu bleven en mordergruve over alle mordergruver, et skurkerede over alle skurkereder, al synds, dødens og fordømmelsens hoved og rige — saa at det ikke er godt at tænke sig, hvorledes ondskaben kunde bli større, om saa selve antikristen kom.
8. Imidlertid sidder du, hellige fader Leo, som et faar blandt ulvene (Mt. 10, 16) og ligesom Daniel blandt løverne (Dan. 6, 16 ff.) og med Ezekiel blandt skorpionerne (Ezek. 2, 6) — hvad formaar du alene blandt saa mange vilddyr? Og om der saa stod paa din side en tre fire lærde fromme kardinaler — hvad var det i slig en haug? I maatte omkomme ved gift, før I kunde tage fat og hjælpe paa sagen. Det er ude med den romerske stol, Guds vrede er uden stans kommen over den; den er fiendtlig sindet mod de almindelige konsilier; den vil ikke lade sig belære eller reformere og formaar dog ikke at stanse sit rasende ukristelige væsen, forat den skal opfylde det, som er sagt om dens moder, det gamle Babylon, Jer. 51, 9: Vi har lægt meget paa Babylon; endnu er det ikke blevet sundt; vi vil lade det fare.
9. Det skulde jo være dit og kardinalernes