Luther blev høsten 1518 stevnet til Augsburg for at staa til rette for sin ferd for pavens udsending Tomas de Gaeta, almindelig kaldet Cajetan. Et par dage, efter at han var kommen derhen, skrev han følgende brev.
1. Her er intet nyt eller særligt indtruffet uden det, at hele byen taler om mig, alle vil se den nye Herostrat[1], der har tendt slig en brand. Vis du dig som en mand, som du ogsaa gjør, undervis ungdommen, saa den blir dygtig. Jeg gaar og ofrer mig for den og for eder, som herren vil det; jeg vil heller dø og, hvad der er mig det tungeste, undvære i evighed eders mig saa inderlig kjære selskab, end at jeg skulde tilbagekalde, hvad ret jeg har lært, og give disse uvidende og forbitrede fiender af kunst og videnskab og særlig af al guddommelig lære anledning til at fornegte de edleste studeringer.
2. Velskland (Italien) er nedstødt i rent kolmørke som Ægyptens i gamle dage; intet menneske ved noget om Kristus og kristelige ting, og dog vil de være vore lærere og mestere i tro og gode seder. Saaledes blir Guds vrede opfyldt, som profeten klager over: Jeg vil give dem ungdommer til fyrster, og gutunger skal herske over dem (Jes. 3, 4). Lev vel, min Filip, og afvend Guds vrede ved din rene og inderlige bøn.
Augsburg, mandag efter Dionysius’ 1 dag 1518.
Broder Martin Luther.
- ↑ Herostrat tendte i gamle- dage ild paa det storartede tempel i Efesus, for at hans navn skulde bli bekjendt, hvad det da ogsaa blev.
