Hopp til innhold

Side:Udvalg af Luthers Reformationsskrifter.djvu/39

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Ikke har jeg i sinde derved at føre e. velærvh. i samme fare som mig selv; jeg vil have gjort alt, hvad jeg herved gjør, helt for eget ansvar. Kristus, min herre, maa se til, om det, jeg gjør, angaar ham eller Luther; uden hans bistand og vilje kan end ikke pavens tunge tale, hvad den vil; i hans haand er ogsaa kongens hjerte. Ti ham venter jeg at faa til dommer, at han skal udtale sin kjendelse fra den romerske stol.

10. Men hvad mine harmfulde venner angaar, som true og efterstræbe mig saa voldsomt, saa ved jeg intet andet at svare end Reuchlins ord: qvi pauper est, nihil timet, nihil potest perdere (den som er fattig, har intet at frygte, kan intet tabe). Jeg har hverken gods eller penger, og begjærer heller intet deraf; har jeg havt et godt navn og rygte, saa lad nu uden ophold den tilintetgjøre det, som har gjort begyndelsen dermed. Det eneste, jeg har tilbage, er dette forgjengelige legeme, svekket ved mange og stadige farer og ulykker; tage de det ved list eller magt (Gud til tjeneste), javist gjør de mig derved stor skade! de forkorte min levetid en time eller to (og hjelpe mig des før ind i himlen).

11. Jeg er tilfreds med, at jeg i min kjære herre Jesus Kristus har en kjær forløser og trofast yppersteprest, som jeg vil love og prise, saa længe jeg lever. Men hvis nogen ikke med mig vil lovsynge og takke ham, hvad angaar det mig? behager det ham, saa hyle han for sig selv alene. Men herren Jesus bevare og opholde eders velærvh., min kjæreste fader evindelig, amen.

Skrevet i Vittenberg den hellige trefoldigheds dag 1518.

Broder Martin Luther,

e. velærvh.s dissip.