1. Nogle nye lærere, som magister sententiarum, st. Tomas[1] og deres efterfølgere lade boden indeholde tre dele, nemlig: angeren, skriftemaalet, fyldestgjørelsen. Og skjønt denne skjelning (efter deres opfatning) neppe eller vel slet ikke findes grundet i den hellige skrift, og heller ikke hos de gamle hellige kristelige forfattere, saa vil vi dog nu lade det staa ved sit værd og tale paa deres vis.
2. Afladen borttager ikke, sige de, den første eller anden del, det vil sige angeren eller skriftemaalet, men vel den tredje, nemlig fyldestgjørelsen.
3. Fyldestgjørelsen deles fremdeles i tre dele, det er: bøn, faste, almisse, saaledes at bønnen indbefatter alle slags gjerninger, som har hensyn til sjælen, saasom at læse, overveie, høre Guds ord, prædike, modtage undervisning og lignende. Faste indbefatter alle slags gjerninger, som gaa ud paa at spæge sit kjød, saaledes at vaage, arbeide, haardt leie, stride klæder osv. Almisse indbefatter alle slags gode kjærligheds- og barmhjertigheds-gjerninger mod næsten.
4. Hos dem alle er det fastslaat, at afladen borttager de fyldestgjørelsens gjerninger, som en er pligtig til at udføre, eller som er en paalagt paa
- ↑ Magister sententiarum, d. e. Peter lombarder, en af mellemalderens mest kjendte skolastikere (teologer), † 1164; hans „sententser“ var længe den mest brugte teologiske lærebog. Høiest af alle skolastikere stod Tomas fra Akyino, † 1274. Hans skrifter regnes endnu blandt den romerske kirkes fornemste værker.
