min herre Kristus for at være en mand flettet af halm; det kan min herre og jeg nok taale til en tid.
9. Men jeg vil ikke skjule for e. kf. n., at jeg ikke bare én gang har bedt og grædt for hertug Georg, at Gud vilde oplyse ham. Jeg vil endnu en gang bede og græde, men saa aldrig mer. Og jeg beder ogsaa e. kf. n. om at hjælpe til at bede og lade bede for ham, om vi kunde vende fra ham den dom, som (aa herre Gud!) uden stans trænger ind paa ham. Jeg skulde hurtig gjøre det af med hertug Georg med et ord, om det var gjort med det.
10. Dette har jeg skrevet til e. kf. n. i den hensigt, at e. kf. n. skal vide, at jeg kommer til Vittenberg under en langt høiere beskyttelse end kurfyrstens. Jeg er heller ikke til sinds at bede om e. kf. n.s beskyttelse. Ja jeg tror, at jeg bedre vilde kunne beskytte e. kf. n., end De kan beskytte mig. Og hvis jeg vidste, at e. kf. n. kunde og vilde beskytte mig, saa vilde jeg ikke komme. Denne sag hverken skal eller kan noget sværd raade eller hjælpe; Gud maa her alene gjøre gjerningen, uden al menneskelig omsorg og medvirkning. Derfor, den som tror mest, den vil her beskytte mest. Og fordi jeg da nu mærker, at e. kf. n. endnu er svag i troen, saa kan jeg paa ingen maade anse e. kf. n. for den mand, der kunde beskytte eller redde mig.
11. Da nu ogsaa e. kf. n. ønsker at vide, hvad De skal gjøre i denne sag, siden De synes, at De har gjort altfor lidet, saa svarer jeg i underdanighed: E. kf. n. har alt gjort alt for meget og skal slet intet gjøre. For Gud vil og kan ikke like hverken e. kf. n.s eller mit bekymrede stræv. Han vil have det overladt til sig selv og til ingen anden; derefter faar e. kf. n. rette eder. Tror e. kf. n. dette, saa vil De være sikker og have fred;
