Skolen maa se paa, hvorvidt den nye, rigtigere Brug først har fundet ret talrige Tilhængere. Det Nyeste kan derfor længe nok være theoretisk rigtigt og behage Læreren, han maa dog holde det udenfor Skolen og se Tiden an, om det har Kraft nok til at bane sig Vej i Litteraturen.
Er denne Synsmaade rigtig, da kan Skolen formentlig allerede godkjende den nyere Retskrivning i følgende Punkter:
- I Afskaffelsen af stumt e;
- i Afskaffelsen af Fordobling af e, i og u i Betegnelse af Stavelsens Længde;
- i Afskaffelsen af c, ch og q som Tegn for k;
- i Afskaffelsen af ph som Tegn for f;
- i Godkjendelsen af j for i i de saakaldte Tvelyd.
Anmærkn. Egennavne, i alle Fald de fra den Skrivendes Samtid, staa ikke under de almindelige Regler, men rette sig efter egen Skik og Brug, især Personnavne.
Under disse 5 Nummer er der kun optaget og godkjendt saadanne Forandringer i Retskrivningen, som foruden at medføre store Lettelse ved Skoleundervisningen tillige har saa mange Stemmer for sig og saa mange TIlhængere paa sin Side i Litteraturen, at det er sandsynligere, at det Nyere her overvinder det tilsvarende Gamle, end at det Gamle, som fra Først af ikke har kunnet forsvare sit Omraade, nu, da dette Omraade er svundet ind til det Halve eller derunder mod før, skulde kunne drive de indtrængte Erobrere tilbage, især da det ikke er den uddøende Slægt, men den yngre, tilvoxende Slægt, der staar paa den her anbefalede Skrivemaades Side, og denne desuden har langt større Medhold baade af Videnskaben og Hensigtsmæssigheden (af Theori og Praxis) end den gamle Retskrivning.
Dersom man gik alene efter Videnskabens Fordringer, maatte man sige f. Ex. i Anledning af k: Lyden k udtrykkes med Bogstavet k samt med c, ch, q og x. Baade c, x, q og ch ere overflødige, naar man har
