Side:Tragedier 1928.pdf/310

DIONYSOS.
Om ham som gir os rankens rike druesaft.

PENTEVS.
Jeg lar hver port bli stængt rundt hele byens mur.

DIONYSOS.
Er ei din mur for lav som stængsel for en gud?

PENTEVS.
Din visdom svigter, vismand, hvor den trænges mest.

DIONYSOS.
Nei, netop der hvor mest det trænges, er jeg vis.
Men hør nu først hvad budskap denne tjener her,
som kommer ned fra fjeldet, har at melde dig.
Jeg venter her imens og tænker ei paa flugt.

ET BUD.
(kommer ind fra venstre for tilskuerne).
Kong Pentevs, du som hersker over Tebens folk,
jeg kommer fra Kitairon, der hvor evig sne
fra hvite bræer blænder blikket med sin glans.

PENTEVS.
Hvad er dit ærend? Hvorfor skyndte du dig hit?

BUDET.
Jeg saa de kvinder som i bakkisk vanvidsrus
paa hvite føtter ilte bort fra denne by,
og kommer for at melde dig og Tebens folk
hvad uhørt, over al forstand vidunderlig
de tar sig til. Men la mig nu faa høre først
om jeg skal tale likefrem om det som hist
gaar for sig, eller klokt belægge mine ord.
Ti grue maa jeg for dit ilsind, høie drot.
Du er for meget hersker, tidt for haard og barsk.