Denne siden er korrekturlest
PENTEVS.
Tal uten omsvøp! Ingen straf skal ramme dig;
ti vredes bør man ikke paa en ærlig mand.
Men vit, jo flere stygge ting du melder mig
om disse kvinder, desto større blir den straf
han der som slike kunster lærte dem, skal faa.
Tal uten omsvøp! Ingen straf skal ramme dig;
ti vredes bør man ikke paa en ærlig mand.
Men vit, jo flere stygge ting du melder mig
om disse kvinder, desto større blir den straf
han der som slike kunster lærte dem, skal faa.
BUDET.
Til høifjeldsviddens beiter drev jeg nys min hjord,
en talrik flok av ungfæ, just da solen randt
og med de første straaler varmet jordens muld.
Tre kvindeflokker saa jeg ligge leiret der.
Avtonoe og Ino og din egen mor
Agave førte hver sin flok. De hvilte trygt
i søvnens arme. Somme hadde satt sig ned
med ryggen mot en gran, mens andre hadde brukt
som hodepute ekeløv og lagt sig ned
i tukt og ære hist og her. Det var ei saa
som du har paastaat, at de i den tætte skog
til lønlig elskov søkte skjul, mens fløitespil
og fulde bægre øket deres sanserus.
Men blandt de sovende mænader fôr din mor
straks op, saasnart hun hørte mine oksers brøl,
og ropte at de alle skulde reise sig.
De rystet søvnen av de tunge øienlok,
og intet undret os saa meget som at se
hvor sømmelig, med hvilken anstand hver og en,
om ung, om gammel, fra sit leie reiste sig.
Om hvite skuldre lot de haaret falde bløtt,
og var en knute løsnet, ordnet de paany
sit festgevandt, et spættet raadyrskind,
og som et broket belte lot de ringle sig
om dragten slanger, som fik slikke deres kind.[1]
Der fandtes dem som hadde latt et nyfødt barn
bli hjemme. Somme rakte frem det spændte bryst
Til høifjeldsviddens beiter drev jeg nys min hjord,
en talrik flok av ungfæ, just da solen randt
og med de første straaler varmet jordens muld.
Tre kvindeflokker saa jeg ligge leiret der.
Avtonoe og Ino og din egen mor
Agave førte hver sin flok. De hvilte trygt
i søvnens arme. Somme hadde satt sig ned
med ryggen mot en gran, mens andre hadde brukt
som hodepute ekeløv og lagt sig ned
i tukt og ære hist og her. Det var ei saa
som du har paastaat, at de i den tætte skog
til lønlig elskov søkte skjul, mens fløitespil
og fulde bægre øket deres sanserus.
Men blandt de sovende mænader fôr din mor
straks op, saasnart hun hørte mine oksers brøl,
og ropte at de alle skulde reise sig.
De rystet søvnen av de tunge øienlok,
og intet undret os saa meget som at se
hvor sømmelig, med hvilken anstand hver og en,
om ung, om gammel, fra sit leie reiste sig.
Om hvite skuldre lot de haaret falde bløtt,
og var en knute løsnet, ordnet de paany
sit festgevandt, et spættet raadyrskind,
og som et broket belte lot de ringle sig
om dragten slanger, som fik slikke deres kind.[1]
Der fandtes dem som hadde latt et nyfødt barn
bli hjemme. Somme rakte frem det spændte bryst
- ↑ Noget lignende kan Evripides ha set i Makedonien. Plutark fortæller at de makedoniske kvinder endnu paa Alexander d. stores tid ved bakkosfestene bar slanger i offerkurvene og lot dem slynge sig om tyrsosstaven. Aleksanders mor, Olympias, skal ha deltat ivrig i disse vilde optog.
