Hopp til innhold

Side:Tragedier 1928.pdf/307

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
DIONYSOS.
(indenfra).
Hallo, mænader! Hør mig, hør min røst!

KORFØRER.
Hvem er det? Hvor kommer det fra, dette rop?
Er det Bakkos, hvis stemme jeg hører?

DIONYSOS.
Hallo, mine terner! Jeg roper paany,
jeg, søn av Semele og Zevs.


KORFØRER.
Ja, herre ! Jeg hører dig, herre.
Kom Bromios! Bromios, vis dig!
Kom hit til dit ventende følge.
— Et jertegn! Et jordskjælv! Aa ve os!
For fald staar kong Pentevs's haller.
Dionysos er selv i paladset.
Pris guden!



KORET.
Vi hylder vor hersker.


KORFØRER.
Se, søilerne vakler! Hist revner
de mægtige bjelker av marmor.
Jeg hører hans kamprop derinde.



DIONYSOS.
Tænd lynets fortærende flammer!
Brænd borgen! Brænd Pentevs's kongsgaard!

KORFØRER.
Aa se!
Ser du ei flammerne? Ser du ei ilden,
som stedse har ulmet, hvor fordum Semele
blev rammet av Zevs med det flammende lyn?
Fald ned for ham! Kast jer i støvet, mænader,
med skjælvende lemmer; ti herskeren kommer.
Zevssønnen vil styrte paladset i grus.