Hopp til innhold

Side:Tragedier 1928.pdf/306

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Motstrofe.
Hvor vildt, hvor ustyrlig han raser
hin grusomme ætling av dragen,
kong Pentevs, den søn som Ekion,
den jordfødte kjæmpe har avlet!
Ei er han av dødelig herkomst.
Han ligner et glubende udyr,
en blodig gigant som tør vaage
en kamp mot de evige guder.
Snart griper og slaar han i lænker
os, Bakkos's tro tjenerinder.
Vor fører er bastet og bundet
og gjemt i hans belgmørke fængsel.
Dionysos, du søn av Kronion,
aa, ser du den voldsdaad som øves
mot dem som forkynder din guddom?
Kom, hersker, stig ned fra Olympos!
Sving truende staven den gyldne
og tugt ham, den blodgriske fyrste
som haaner og byder dig trods.



Slutstrofe.
Hvor dvæler du, Bakkos? Hvor færdes dit følge
med løvkranset tyrsos? I skogen ved Nysa
blandt vildmarkens dyr? eller gjester dit festtog
det fjeld hvor korykiske nymfer har hjemme?
Kan hænde du er paa det stolte Olympos,
hvor Orfevs tilforn i de løvrike lier
tvang vilddyr og trær til at følge sin lyre.
Men høiest, Piera, elsker dog Bakkos
dit herlige land, og til dig vil han komme.
Og der vil han føre de glade mænader
i lekende dans over Aksioselven.
Den hvirvlende Lydias stanser ham ikke,
hin elv som velsigner en dødeligs møie
med bugnende grøde og rikelig vander
de hestrike marker. Jeg hørte det frasagn
at elven er skjønnest av alle paa jord.