Side:Tragedier 1928.pdf/295

skjønt barnet med sin mor blev brændt av gudens lyn,
fordi hun løi og nævnte som sin brudgom Zevs.
Mon ikke strikken er den straf han har fortjent
for slikt formastelse, han være hvem han vil?
Et andet under ser jeg her, Teiresias,
vor varselstyder, klædt i broket raadyrskind.
Og ogsaa morfar svinger kjækt sin tyrsosstav.
Folk maa jo storle. Harmes maa jeg, naar jeg ser
saa vetløs færd av jer, som staar paa gravens rand.
Ryst kransen av dig, morfar! Kast din tyrsosstav!
Din skyld, Teiresias, er dette. Han har fulgt
dit lumske raad. Du ønsker vel at folk skal tro
paa denne nye gud for selv med øket løn
at se paa fuglers flugt og granske ofrets tegn.
Snart sat du, hvis de hvite haar ei var dit vern,
blandt fangne bakkantinder, slaatt i bolt og jern
som talsmand for en skjændig fest. Jeg paastaar trygt
at rent kan intet være der hvor druens saft
av kvinder nytes ved en fest til guders pris.

KORFØRER.
Forsynd dig ikke, konge! Trodser du en gud
og Kadmos som lot spire dragetænders sæd?
Ekions søn, forhaaner du din egen slegt?

TEIRESIAS.
At tale godt er ingen sak, naar kloke mænd
har valgt at hævde det som ret og rigtig er.
Du har en smidig tunge og skal være klok;
men derom vidner ikke det du nu har sagt.
Stor skade gjør den mand sin stat som tankeløs
lar mundrap tunge løpe som sin frækhets tolk.
Jeg finder ikke ord for hvilken vældig magt
den nye gud som du tør spotte, snart vil faa
i hele Hellas. Tvende goder, unge mand,
blir høiest prist blandt mennesker. Det ene gir
Demeter, eller Jorden; bruk hvad navn du vil.
Hun nærer os med brød av høstens modne korn.
Til væddestrid med hende kom Semeles søn,