KOR.
Første strofe.
Fra Asia kom vi,
fra Tmolos, det hellige fjeld.
Vi priser i jubel
vor fører, den sværmende gud.
Let bæres hans byrde.
Hans trælle kan aldrig gaa træt.
Første motstrofe.
Hvem vandrer paa veien?
Hvem dvæler i kongsgaardens hal?
Lyt tyst og andægtig!
Gi plass for vort jublende tog!
Til ære for Bakkos
synger vi hellige kvad.
Anden strofe.
Hil den som ved gudernes naade
fik vigselens himmelske visdom
og skyldfri kan vandre sin livsvei!
Hil den som med renhet i hjertet
kan sværme i Bakkos's følge
paa fjeldet og feire Kybeles,
den mægtige gudemors fester
og krandset med efeu kan svinge
til ære for Bakkos sin tyrsos!
Kom kvinder, kom Bakkos's terner!
Før hjem fra de frygiske fjelde
til Hellas's vrimlende gater
i jublende følge vor skytsgud
Dionysos, av gudernes ætt!
Ham fødte i vaandefuld smerte
Semele for tidlig, da lynet
fra Zevs i fortærende flammer
forløste og dræpte den arme.
Men Zevs tok det nyfødte foster
og gav det et skjærmende fristed.
