9I ere forfærdigede i Norge i det 17de og 18de aarhun- drede,–-og som derigjennem faa en betydelig interesse. Saadanne møbler, der vise os renæssancen i dens norske form, træffes endnu paa mange steder. De danne et vigtigt led i udviklingen, baade hvor deres forarbeidere have forholdt sig mere kopierende, og hvor de have stillet sig aldeles selvstændig overfor sine forbilleder. Der er her mange overgange, og materialet synes at være i den grad righoldigt, at man snarere vil føle sig generet af formernes mængde end af det modsatte. Her er stof nok for en meget indtrængende undersø- gelse. “ Rimeligvis har den forskjel. som lader sig iagt- tage mellem de eiendommelige roskabe eller høisædes- skabe i forskjellige af landets egne, tildels sin oprin- delse fra den større og mindre anledni11g, som de fremmede forbilleder have havt til at øve indflydelse paa smagen. Høisædes.skabet er en gammel ind- retning. D I det 17de, ja endnui det 18de aarhundrede fandtes det fremdeles paa gaardene i de til Kristiania- fjorden stødende egne, medens det nu i det søndenfjeld- ske er trængt mere tilbage. Det hænger altid paa væg- gen og er indrettet saaledes, at det passer ind ikrogen ved siden af høisædespladsen. I regelen behøver der kun at være ét saadant skab i stuen; men hvor der er to høisæder, er der ogsaa to høisædesskabe. Ofte er-.: disse forsynede med en dør, der lukker for det hele skab; men det er ogsaa almindeligt, at de bestaa af tre dele, af hvilke det midtre er aabent, medens de to andre kunne lukkes. g De vakreste skabe af denne sort findes i Thele- marken og Valdres; de fremmede forbilleder kunne
