8s svinde. I– Gudbrandsdalen var sølvkronen allerede in- den 178o afløst af en papirkrone med uægte flitterstas. I vore dage er man i Hardanger kommen til samme punkt. - Ligesom der i vor tid er stor forskjel mellem de enkelte distrikter i henseende til deres rigdom paa sølvsmykker, saaledes har ogsaa disses mængde vekslet meget i tidernes løb. Slutningen af det 18de aarhun- drede og begyndelsen af det r9de synes i Thelemar- ken at have været en periode, hvori der i dette land- skab fandtes meget sølv, og man ved ogsaa at berette om, at det sølv, som“dengangimængder blev stjaalet i Kongsbergs gruber, for en stor del fandt sin anven- delse hos Thelemarkens sølvsmede. Indtil 18o8 og r8o9 skal der ogsaa i Hallingdal have været meget sølv. Men dette blev da solgt til opkjøbere og hvad der ved denne leilighed kunde være levnet, er sandsynligvis bagefter medgaaet til bankind- skudene i r816 og flg. aar.– Siden den tid er der ikke meget sølv tilbage i dette dalføre; hvad der nu fmdes, er gjerne nyt og har kun plumpe former, saaledes at det endog Synes, som om alle ældre forbilleder vare tabte og derved forbindelsen mellem fortid og nutid helt afbrudt. Stølebælte1ne i Hallingdal have nu gjerne blot mesSingprydelSer; der kjendes kun ganske faa, som have Sølvp1ader, og selv disse ere meget tarvelige. I Hallingdal forekommer der ogsaa messingsyljer med nyere former, medens disse, hvor de ellers fore- komme, gjerne repræse11tere et ældre trin i udviklin- gen, da man ogsaa nøiedes med ringere stoffe. I Sæ- tersdalen vare de ældre sy1jer som oftest af messing, naar de anvendtes til dagligt brug, medens de skulde
