84 bygderne, ere næsten alle komne fra byerne eller fra andre lande. Imidlertid haves der ogsaa sølvbægre, der ere forarbeidede af bønder, som have været flinke sølvsmede; fra Thelemarken er der af den slags ar- beider kommet fiere, der have sin interesse, og som ogsaa gjennem sin Sjeldenhed faa en forøget Værdi. De fleste af de nu forekommende sølvsmykker ere fra en temmelig ny tid, skjønt de hyppig have gamle former og derfor gjerne udgives for at være gamle, naar de komme i handelen. At træffe en sylje fra det r6de aarhundrede maa vel nu ansees for at være næ- sten umuligt Dog siger Gjellebøl, at der paa hans tid i Sætersdalen kunde forekomme saadanne, der vare roo-2oo aar gamle og altsaa skulde være fra slutnin- gen af det I6de aarhundrede Den skik at anvende en Stor mægde syljer, kroner og anden sølvstas i brude- dragten er hos vor almue neppe heller meget ældre; i 1363 høres der om et adeligt bryllup i Bergen, hvor bruden bar krone og kjæder i stor mængde Oprin- delig maa denne skik være indkommen fra udlandet. Maaske skriver den sig fra først af fra klostrene, hvor den unge nonne ved sin indvielse betragtedes som him- melens brud. Ialfald heder det i nogle gamle opteg- nelser, Som ere trykte iNye danske magasin (II, 342), at den adelige jomfru Anna Eriksdatter, der i dronning MargreteS sted blev sat i kloster, ved sin indvielse havde guldkrone paa. Men dette kan ogsaa have havt andre grunde, og den her fremsatte formodning er maaske ikke holdbar. Da den sædvane at bære brude- krone opgaves af adel og borgere, er den rimeligvis først trængt ind hos 1andalmuen, hvor den siden har holdt sig, indtil den nu ogsaa der holder paa at for-
