83 keligt kunstnerisk anlæg, have som sølvarbeidere lagt for dagen en Selvstændighed og en smag, der er be- undringsværdig. Mellem dem træffer man virkelige kunstnere i dette fag,. der med en større uddannelSe maatte kunne drive det meget vidt. I Thelemarken har der været flere familier, der i mange slægtled have besiddet de samme anlæg og drevet den samme haand- tering. Men de have dog ikke gjort det fremmede arbeide over-flødigt. Brud.ekroneme forarbeides nu neppe paa noget sted i landdistrikterne; maaske have de heller ikke altid i ældre tider været af bondearbeide. De ældste, som nu ere bevarede, kunne muligvis være fra det 16de aarhundrede, medens de yngste ere fra det 18de og 19de. Forsaavidt der forekommer bælter af helt sø1v, ere disse rimeligvis altid af uden1andsk ar- beide, helst tysk, naar de bestaa af plader, hvori der er udarbeidet figurer. Derimod ere de bæ1ter, Som bestaa af snoede Sølvtraade eller ringe, maaske Som of- test forarbeidede i selve landet. Eiendommelige ere de saakaldte stølebælter, af rødt klæde,“ hvorpaa der er anbragt pressede sølvplader. Uagtet arbeidet paa disse ikke er meget kunstfærdigt, gjøre de dog god virkning, naar de sees i lidt afstand. Saadanne kjendes fra mange 1andsdele, fra Thelemarken, Hallingdal og Val- dreS samt fra det vestenfjeldske. Af den slags sølvsager, der ikke vare beregnede paa at bruges som smykker ved høitidSdragten, har rimeligvis kun den mindste del været inden1andsk ar- beide, og navnlig har kun lidet deraf været forarbeidet paa landet. De Store sølvkander, bægre og Støp, som fomemlig for nogle aar siden fandtes omkring i 6nÞ C
