82 “ tjene til at vise almuens forskjellige smag. De, der have kjøbt denne slags smykker i den tro, at de der- ved kom i besiddelse af ægte norsk bondearbeide, ere paa den maade blevne godt narrede. De egne, hvor der i længere tid har været drevet en virkelig sølvindustri, ere fremfor alle Thelemarken, hvorfra den har fundet vei mod vest over fjeldet til Sætersdalen, dernæst Hallingdal og Gudbrandsda1en. Thelemarken er det virkelige hjem for det nationale sølvarbeide, som der gjennem aarhundreder er udført med stor dygtighed. Saa meget mere beklage1igt vil det derfor være, – om denne industri skulde tabe sig eller endog gaa helt under i konkurrcnsen med det arbeide, som kommer fra byerne eller udlandet. Fa- ren er her saa meget Større, som markedet for bonde- sølvsmedenes arbeider stadig indsnevres med de ældre nationa1dragters forsvinden. Til de nye dragter hører ingen syljer og kjæder; det høieste, hvorom der her kan blive tale, er nu en ha1sknap, en liden spænde eller et par armknapper. Men saa meget mere bliver det en pligt for alle venner af det gamle nationale arbeide at sørge for, at det, som med nødvendighed maa tabes, kan gjenvindes paa en anden kant. Hovedgjenstanden for vore sølvsmedes arbeide er syljerne, af hvilke der gives en mængde former, med særskilte navne (bolsylje, sporsy1je, teggesylje, Thrond- heimssylje o. s. v.), dernæst spænder, ringe og knap- per, samt undertiden plader til at sætte paa bælteme. Sølvarbeidet har længe holdt fast ved de gamle for- mer; men her er ogsaa en paavirkning udenfra, som stadig fortsættes efter nye forbilleder-. De thele- markske bønder, der i almindelighed besidde et mær- c
