“ V 8 „ hed afgjøres, hvorledes det hele har seet ud. I Op- dal Skal der være bevaret en saadan kufte; i Kvikr1e har det ikke været muligt at faa oplysninger om, at der var nogen .tilbage, og i den øvrige del af Øster- dalen kan det ligeledes være tvivlsomt, hvorvidt man kan vente at finde nogen af de gamle kufter levnet. De bleve tidlig afløste af andre dragter; men der er dog endnu mange, som i sine yngre dage have Seet dem baarne i bygderne, og da især af gamle mænd. Det gaar igjen over det hele land, at en mode i national- dragterne. følger slægten til graven, og at det er de nye slægter, som optage de nye moder. I denne hen- seende er der ingen forskjel, enten man er i syd eller nord, i øst eller vest. „ Saaledes ere vi komne til enden med gjennem- gaaelSen af landets nu bekjendte, ældre og yngre national- dragter. Der er ved dem alle visse fælles træk, som vise, at udviklingen overalt har været ensartet, selv om den kan frembyde megen ydre forSkjel. De østlandske fladbygder ere ikke medtagne i denne over- sigt af dÄen grund, at moderne hos deres befolkning have skiftet hurtigere og i regelen ikke havt den va- righed, at der af dem udviklede sig en typisk dragt, som kan benævnes nationaldragt. Men ogsaa her la- der der sig iagttage en . lignende rækkefølge, Som i fjeldbygderne. En dragt, der viser de samme former Som de, der udmærke den franske revolutions og det første keiserdømmes moder, er endnu bevaret fra Løi- ten, hvor saadanne for længere tid tilbage skulle have været almindelige. Ligeledes er der fra Smaa1enenes sydlige del bevaret en mandsdragt, Sogn det synes, fra det 18de aarhundrede. Denne frembyder i“Sine for- c
