74 g andre, der kjendes fra vort land. Men den s1ægt, der levede i vore byer omkring aar 17oo, kunde ikke i dem se noget originalt, som var afvigende fra de dragter, der bares af dem selv. Gudbrandsdøleme stode den gang i sine moder bybefolkningen forholds- vis nær; men de beholdt den engang optagne mode gjennem flere slægtled og kom derved til at afvige al- deles fra folket i byerne.. Moden blev hos dem for- stenet for hundrede aar eller mere, men gjorde da igjen forholdsvis hurtig et nyt omslag for at følge med tiden. Saaledes viser der sig ogsaa i denne dal alde- les den samme udvikling, som kan iagtagesi de øvrige dale, uagtet den her ikke foregaar til samme tid og paa samme maade Som i de før omhandlede egne. Den mode, der har været den mest eiendommelige for Gud- brandsdølerne, er saaledes aldeles sprunget over i den udvikling af moderne, som foregik i Thelemarken og Sætersdalen. – En dragt, der frembyder stor Overensstemmelse med den anden i rækken af de gudbrandsdalske, er den nordmørske, der blev baaren i det 18de aarhun- drede. I Sundalen og Øksendalen var frakken af rødt vadmel, med gul vest af skind og knæbenklæder af samme stof; formen var i det væsentlige den samme, som paa den gudbrandsdalske dragt. En aldeles lig- nende dragt forekom ogsaa tidligere iSurendalen, hvor frakken var af brunt vadmel; men medens der af den øksendalske er bevaret et eneste exemplar, kjendes den surendalske dragt kun af ældre tegninger. Hvor langt tilbage i tiden denne dragt først kan være kommen i brug paa Nordmøre, lader sig ikke afgjøre; rimeligvis er den indført der omtrent paa samme tid som iGud-
