i6() . foregaaet paa samme maade som i Thelemarken. I nogle dele af Hallingdal er den moderne kjole allere- de tidlig optraadt som nationaldragt; efterligningen var mere klædelig end forbilledet. I Numedalen har den ældre mandsdragt holdt sig mere uforandret, Saaledes at man endnu af og til kan se den baaren af enkelte. Af alle nu benyttede national- dragter for mænd fremstiller denne den ældste mode, der rimeligvis har været i brug fra omkring I75O. Til Numedalsdragten, hvoraf derfor nylig til universitetets samlinger er indkommet et ældre exem- plar fra Flesberg, hører en kollelue af fløiel, kantet med oterskind, en hvid ytterkufte, der nu er kantet med grønt, før med rødt, en blaa underkufte, en vest og dertil sorte knæbenklæder med lange hvide Strøm- per. Denne dragt er særdeles klædelig, og giver den, som bærer den, et raskt udseende. I Gudbrandsdalen kan der paavises fire helt for- skjellige skifter i den mandlige klædedragt, af hvilke den ældste mindst maa stamme fra det I6del aarhun- drede. Den omtales i Hjorthøys beskrivelse af Gud- brandsdalen i anledning af et bryllup, som holdtes om- kring 163o. Det var presten paa Lesja, som ægtede en datter af presten i Gryten; da han reiste til Roms- dalen, blev han fulgt af –en stor del af sognets mænd, »alle i en sær gammeldags dragt med sorte, Saakaldede flasketrøier og funehatte eller høie, spidse hatte, des- ligeste en spore, efter den tids brug iblandt bønderne,. naar de rede til gilder». “ Hvorfra denne dragt har hentet sine nærmeste for- billeder, lader sig ikke i øieblikket paavise. Maaske har ogsaa den været en efterligning af de Samme moder,
