7O der tjente Hallinger, Thelebønder og andre Som for- billede, dog paa en noget anden maade. Derimod er det ikke vanskeligt at paavise oprindelsen for den dragts vedkommende, som afløste denne. Her er forbilledet øiensynlig de fra Ludvig XIV’s hof udgaaede moder, hvori den lange vest og frak vare det mest fremtræ- dende. Man har gjættet paa, at det har været nogle af de Gudbrandsdøler, som deltoge i den spanske arvefølge- krig under prins Eugen og Marlborough, der først indførte denne dragt i sine hjembygder. Men dette er neppe andet end en gjæ:ning, som til og med er aldeles over- flødig. Der er i Gudbrandsdalen kun foregaaet en lig- nende tilegnelse af de udenlandske moder, Som alle- rede for store landsdeles vedkommende kjendes fra det 16de eller 17de aarhundrede. Disse moder selv have bevislig været kjendte over det hele land, ogsaa i egne, der ligge fjernt fra Gudbrmdsdalen, og hvis indbyggere kun staa i ringe forbindelse med dette dalføre. Der mangler ikke ex- empler, Som godtgjøre dette med fuld sikkerhed. Udskjæringeme paa de Sætersdalske og thelemar- kiske krudhorn fra slutningen af det I8de aarhundrede og ned til 173o vise saaledes, at bonden paa de kan- ter vel har kjendt sin tids almindelige moder. Naar der paa disse krudhorn skal fremstilles en konge eller overhovedet en fornemmere mand, optræder han altid i en dragt a la Louis XIV. Gudbrandsdølerne have seet mange folk i denne samme dragtog ved mere end én leilighed havt anled- ning til at tage sine mønstre efter dem; man behøver kun at erindre alle de mange, som reiste gjennem deres da1 paa veien mellem Kristiania og’1’hrondhjem. Gjentagne
