i 68 vestside; Denne er rimeligvis fra slutningen af det 18de aarhundrede. Der kjendes imidlertid en endnu ældre kvindedragt fra dette dalføre, af hvilken man har en afbildning paa et maleri fra 1699, der oprin- delig har hængt i Go1s kirke, og som fremstiller en vel- staaende Halling med hans to koner og atten børn Paa dette ere de voksne kvinder fremstillede i dragter, som i sine hovedtræk minde om den mode, der i det øvrige Europa var den herskende omkring aar r6oo. Dragten er sort, med langt liv og langt skjørt. Inden- for livstykket sees et rødt understykke. Saaledes har man her paa omtrent- 25O aar mindst havt tre forskjel- lige moder i kvindedragterne. Vi vende derefter atter tilbage til mandsdrag- teme. I de østlandske hoveddalfører var ialfald i det 18de aarhundrede den hvide kufte en nødvendig be- standdel af mændenes dragt. Med denne er der imid- lertid foregaaet betydelige forandringer, hvilke bedst kunne paavises for Hallingdals vedkommende Her kjendes den oprindelige dragt fra det r7de aarhun- drede af det ovenfor omtalte maleri fra Gol. Man ser her mændene bære den røde underkufte, af hvil- ken siden Vesten har udviklet sig, med en hvid vad- melskufte, samt folderige knæbukser. Ved den senere udvikling af denne dragt ombyttedes de sidste med trange knæbukser, der vare rigt udsyede med den saa- kaldte lindormesøm; men som vest-tjente fremdeles en rød eller grøn »innapaa stikka trøie«, og udenpaa denne bares en hvid »utapaa stikka trøie«. Fra denne an- den dragt til den yngste, med ganske kort trøie og benklæder af uendelig længde, lader overgangen sig ikke nøiagtig paavise; dog er det rimeligt, at den er
