- 67 . livstykker. Skjørteme sidde trangere end i Thelemar- ken, og det ene trækkes ikke udenpaa det andet, naar man skal klæde sig til høitid. Derved vinder den kvin- delige dragt –i klædelighed. Tidligere vare ogsaa paa flere steder i Bergens stift skjørterne presSede i folder. Livstykket er af forskjellig form og farve. I de ber- genhusiske dragter gjør de gifte koners hvide skaut en ypperlig virkning; maaden, hvorpaa skautet 1ægges, er forskjellig for hver egn. Uagtet dragteme her have holdt sig temmelig uforandret, ere de dog ikke nu ganske de Samme, som de altid have været. Der kan ogsaa for deres vedkommende paavises enkelte afvi- gelser fra den ældre mode. Fra Sunelven paa Sønd- møre er der bevaret en gammel kvindedragt med rødt vadmelsSkjørt, 1ivstykke af rødt klæde og ytterkufte af grønt vadmel, der er formet som en mandStrøie med skjøder.“ –Denne er fra omkring I7ÖO. Fra Ørskog i det samme distrikt kjendes der ogsaa en tegning af en noget lignende art, hvis alder dog ikke bestemt lader sig opgive. – g – Den del af landet, hvor kvindedragten tydeligst har fulgt de vekSlende moder, er Hallingdal. Livstyk- ket har i de østlandske bygder overhovedet havt en tilbøielighed til at skrumpe sammen, hvad allerede kan mærkes i de nyere dragter fra Thelemarken; men i Hallingda1 har denne naaet yderlighedens grænse, og da samtidig Skjørtet blev forlænget nedad, opstod der et betydeligt misforhold, der trodser skjønhedens sæd- vanlige love. At den franske revolutions og det første keiserdømmes moder her have .tjent som forbilleder, synes umiskjende1igt. Af en ældre dragt er der bevaret et længere livstykke, der røber indflydelse fra fjeldets „ 5æ
