tÖ5 -–173o, idet man i de klæder, der bleve baarne af befolk- ningen i enkelte egne, kan spore en paavirkning af hin tids moder. Dette gjælder blandt andet den vakre dragt fra Birkeland ved Bergen, med røde bukser og vest og hvid vadmelskufte, en af de smukkeste og ele- ganteste mellem vore ældre dragter. Den hvide kufte var ogsaa længe i brug i- Lærdal, hvor navnlig de om- reisende handelskarle pleiede at udstyre den rigt. Af en saadan handelskarl haves der en tegning fra be- gyndelsen af dette aarhundrede, der fremstiller ham i en glad stemning med flasken i haand. I Hardanger brugtes ligeledes den hvide “ kufte, dog ikke overalt, idet der ogsaa oftere forekom sorte kufter; den hardangerske brudgomsdragt havde en rød kufte. Enkelte af disse dragter kunde endnu sees i begyndelsen af sekstiaarene, men ere nu aldeles for- svundne baade til daglig og til høitid. Fra Hardan- ger haves der endvidere efterretninger’ om en dragt, der maa være betydelig ældre end nogen af de her- omhand1ede og have staaet den oprindelige norske dragt forholdsvis nær, idet den havde en kufte til at trække over hovedet. Maaske har den af Holberg om- talte hordelandske dragt været den samme som denne. Saafremt det med det foreliggende utilstrækkelige materiale lader sig gjøre at opstille nogen rækkefølge i vort lands ældre moder, er det maaske berettiget at antage, at der for Bergens stifts vedkommende allerede omkring 182o er begyndt en ny forandring, som i Lærdal forholdsvis hurtig ledede til en opgivelse af de ældre dragter, i andre distrikter derimod tog længere tid. Paa enkelte steder udfyldtes overgangen ved en ny dragt, hvori trøien spillede en vigtig rolle. G Dr. Nielsen. Bondens kultur-udvikling. ’ Ö
Side:Træk af den norske Bondestands Udvikling.djvu/65
Utseende