6o delalderske motiver og af indtryk fra renæssancen; de ere aldeles originale i sin behandling. Kommer man over 165o, findes der kun mindre arbeide paa disse blade, og de ere da som oftest aldeles glatte uden no- gen prydelser. – De nu bevarede økser skrive sig rimeligvis næsten alle fra det 17de aarhundrede; forsaavidt de ere for- synede med aarstal paa bladet eller paa skaftet, da vil man sjelden finde nogen, der er ældre end 162O. Den yngste, som kjendes, er maaske en øks fra 17o4; denne er nylig fremdragen. I almindelighed er aarstallet an- bragt paa selve øksebladet; paa flere økser er det dog skaaret ind i skaftet. Dette er saaledes tilfældet med den sidstnævnte øks’ fra I704, hvor ogsaa eierens navn findes angivet paa bagsiden af skaftet. – Ved siden af øksen fik ogsaa den gamle strids- hammer en mere fredelig anvendelse som spadserstok; saadanne forekomme endnu“i flere egne, saavel i The- lemarken som i Gudbrandsdalen. Paa det mærkelige familiema1eri fra Gols kirke af 1699, som vil blive omtalt nedenfor, sees ogsaa familiefaderen med stridshammeren, til hvilken han støtter sig som en stok. Rimeligvis vil der ogsaa fra andre landsdele kunne paavises lig- nende exempler paa, at stridshammeren har faaet en saadan mere fredelig anvendelse. Paa denne maade vare bønderne endnu i grunden at betragte som bevæbnede til daglig lige ned i det r7de aarhundrede og længere, men dog ikke i samme grad, som den havde været i det r4de, da folket i de samme egne gik med spyd og hjelm. Den almin- delige sikkerhed paa liv og lemmer har altsaa, tiltrods for de farlige spadserstokke, gjort et betydeligt frem-
