6r skridt til det 18de aarhundrede; men da øks og ham- mer endelig s1ængteS ganske hen paa lofteme, blev der gjort et endnu større fremskridt i denne retning. Sværdet har maaske allerede paa reformationstiden begyndt at aflægges i dagligdagS lag, endskjøndt det fremdeles i længere tid vedblev at høre til det, som hver mand i bygdeme nødvendig maatte eie.W I det r8de aarhundrede var det ikke andet end en prydelse for de thelemarkske og sætersdalske brudgomme, Som bare sværdet i haanden, omvundet om heftet med et hvidt tørklæde. Endnu længe efter I75O var sværdet paa den kant et nødvendigt tilbehør til brudgomsdrag- ten, medens det efter r8oo maa have været en ren undtagelse, om det har været benyttet ved bryl- lupeme. Efter gammel Skik skulde brudgommen i bryllupslaget gjøre hug i gjøien, hvilke sammenligne- des med dem, som hans fader og forfædre havde gjort for at Se, om slægten var gaaet tilbage i legem- lig styrke. I gamle gjøier kan der endnu i Sætersda- len sees mange Saadanne hug, Som have været førte af kraftige arme. De sværd, som nu ere bevarede, ere af et meget simpelt arbeide, og for de flestes vedkommende synes det, som om almindelige Soldatsabler have tjent sme- den til forbil1ede. Paa enkelte er der forsøgt at an- vende lidt kunst, men uden synderligt held. Som of- test indskrænker dette sig til, at der er anbragt et raat udarbeidet ømehoved paa sværdknappen eller et par saadanne paa parerpladen. Det fine arbeide, som for øvrigt findes paa de ældre jernsager, synes ikke at have noget tilsvarende paa de gamle sværd. Under- tiden kan der ogsaa mellem disse sværd træffes enkelte
