ỳ 59 bøiede rc1111, c1cx gjorde dem lidet skikkede ä1 at be- nyttes som hugvaaben i slag, men desto mere brug- bare som spadserstokke. . Med dem gik bonden til gjæstebud og til kirke. Naar han blev fuld, vare de farlige, og mere end en mand er falden for disse stave; i regelen havde man rimeligvis flere paa hver gaard. Alene paa en enkelt gaard omtales der om- kring r65o hele ni økser, hvoraf nogle gamle. Af den før (s. 18) omtalte drabshistorie fra 164() i Valdres sees, at man paa den tid endnu i denne dal gik til dag- lig med øks. Men mange aartier efter har dog denne skik neppe holdt sig mellem folket paa den kant. Her, som ofte ellers ved disse undersøgelser, maa man imid- lei-tid lade sig nøie med at træffe det omtrentlige. Økseskafterne have ikke kunnet holde sig ligesaa godt som øksebladene; men der er dog ogsaa af dem bevaret flere, som udmærke sig ved sine smukke ud- skjæringer. Stilen i disse er altid en meget ensartet. Der er i denne gren af vor nationale træskjærerkunst liden afvekSling, da de samme motiver gjerne pleie at komme igjen. Maaske kunne disse være laante fra meget ældre forbilleder og derved give en forestilling om, hvorledes vore forfædre i en fjernere fortid have smykket sine økseskafter. Mere interessant er den ornamen1ik, der forekom- mer paa øksebladene; disse ere tillige hyppig mærke- lige prøver paa den færdighed, som bønderne før i tiden kunde besidde i allehaande jemarbeider. Navn- lig synes Sæters:lølerne at have staaet paa et høit standpunkt i denne henseende indtil over midten af det 18de aarhundrede og maaske endnu længere. Øksebladenes omamenter vise en blanding af mid-
