52 neppe ny. Rimeligvis vil det være rettest at sætte tiden for dens indførelse eller, da den først vandt almin- delig udbredelse, til omkring 16oo eller maaske endnu noget tidligere. – Den har sit umiddelbare forbillede i det 16de aarhundredes almindelige dragt, saaledes som man i almindelighed ser den fremstillet. Efter de oplysnin- ger, der kunne ud1edes af de forskjellige kilder, som give meddelelser derom, har denne saaledes i sin noget afændrede norske form kunnet holde sig mellem vore fjelde til henimod udgangen af det 18de aarhun- drede eller maaske endnu lidt længere. “ Hvilke veie denne dragt oprindelig maa have vandret for at finde frem til Thelemarkens og Sæters- dalens 1jeldbygder, kan ikke nøiagtig paavises i sine enkeltheder. Der frembyder sig her en hel del forskjel- lige formodninger. De tyske bergmænd, der under Kri- stian III’s regjering kom til de da anlagte bergverker i Thelemarken, kunne maaske være de, som først bragte den derhen, og saa har den i en so-6o aar bredt sig videre ud til nabobygderne. Endvidere kan man antage, at det er presterne, hvis daglige dragt har tjent som forbillede for bøndernes, eller ogsaa, at disse have efterlignet den dragt, som de saa bæres af de inden- eller udenlandske kjøbmænd, med hvem de kom i be- rørelse. Som i det følgende vil blive omta1t, haves der ogsaa exempler paa, at bønder fra de indre fjeld- bygder i det 16de aarhundrede have gjort lange uden- 1andsreiser og fra disse hjembragt forskjellige ting. Det kan da være meget mulig-t, at de ogsaa have klædt sig i den fremmede dragt, og at deres bygdefolk hæve taget efter den Der kan endvidere tænkes paa, at de
