53 – falkefængere, som hvert aar i store skarer kom til Norge, først have indført disse dragter. Dog er maaske denne formodning den mindst rimelige. I ethvert fald er det sikkert, at enhver, som ser en af disse gamle dragter, ved første øiekast maa erkjende ligheden med deres forbilleder fra udlandet. Det er især høitidsdragten, brudgomsdragten, som med bestemthed peger hen paa denne fremmede op- rindelse. De folder-ige knæbenklæder eller »feldbuk- Ser», som de kaldtes i Thelemarken, forarbeidede af det før omtalte, pressede vadmel ere aldeles efter det r6de og 17de aarhundredes almindelige europæiske moder. Ogsaa kuften minder stærkt om disse, og det kan ligeledes være, at der i dem kunde tindeS forbil- leder for den lille trøie, der blev baa1–en ovenpaa denne. Den daglige dragt, der var mere tarvelig, havde dog ogsaa i sine hovedtræk de samme former. Ved begge disse dragter var det s:a, at ytterkuften ikke gik ned over hofterne; denne var i flere distrikter hvid, i andre grøn, hvorimod den indre kufte, der oprinde- lig i regelen synes at have været rød, senere hen som oftest var blaa. Med al sin forskjel fra de nuværende thelemark- ske og sæterdalske dragter, har dog denne ældre dragt været en forløber for hine. Overgangen lader sig bestemt paaviSe, og det er rimeligt, at ogsaa denne er foregaaet under et tryk af de udenlandske moder. Til omkring 178o var den ældre dragt i almin- deligt brug. Da begyndte bukseme at blive snævrere, og samtidig voksede kuften lidt i længde, men blev tillige mere tætSluttende. Et helt exemplar af denne dragt, der var meget vakket, er nu bleven reddet;
