- 44 skind; men eftersom bæverne toge af i antal, maatte den slags skindhuer ogsaa blive mindre almindelige. En Sort huer, der forekom over store dele af landet, i Thelemarken, i Hallingdal, i Gudbrandsdalen og paa ’Nordmøre, er af rødt eller mørkt klæde, med skind- lapper til at slaa ned og binde sammen under hal- sen. I Hallingdal skal man have kaldt dem »brav- mandshuer«, medens dette navn neppe kjendes i de andre landSdele, hvor saadanne buer have været i brug. I Thelemarken og Smaalenene brugtes lignende buer af helt skind (rbjørneSkind), for hvilke dragonhjel- mene synes at have tjent til mønster. * I de øvre dele af Gudbrandsdalen have ialfald velstaaende folk før itiden brugt et slags store hætter, der gik helt ned over skuldrene, kun med en liden aabning for ansigtet. Lignende forekomme ogsaa fra ældre tid i de østlandske fladbygder, saaledes at det rimeligvis er over dem, at denne mode har fundet veien fra byerne op til Vaage og Lom. Et af de nu bevarede eXemplarer, der findes af denne sort hætter, .er af vadmel og farvet rødt. Da det var nyt, maa det have taget sig meget prægtig ud. I Gudbrandsdalen har der neppe til vor tid holdt sig nogen erindring om, at disse hætter have været ibrug; men det siger sig selv, hvorledes man har anvendt dem. Et eiendommelig Slags huer er de røde, blaa eller stribede topluer, som have været anvendte af bønderne over store dele af vort land, og som rimeligvis have den gamle frygiske hue, frihedshuen fra den franske revolution til sit forbille(le. Disse sanSkulothuer an- vendes fremdeles meget ri Sogn og i det Nordenfjeld- ske. Det fortælles, at da Karl Johan i I8I5 første
