43 med de løst slængende strømper er derimod neppe kommen ind udenfra. Da de især bruges til brude- dragten, staa de rimeligvis i en eller anden forbindelse med den almindelige forestilling om, at det hører til, at en brud maa være tykt klædt og have saa meget paa sig som muligt for at give indtryk af velstand. Slankhed bliver der imidlertid paa den maade ikke tale om. W Hovedbedækningen har paa de forskjellige steder vekslet meget. Rimeligvis have oprindelig paa de fleste steder kolleluer været mest anvendte. Disse brugtesi middelalderen. Udenpaa korvæggen i Ullens- vangs kirke, der er fra det 13de aarhundrede, sees saa- ledes udhugget nogle mandshoveder af Sten med kolle- luer. 0mkring 163o benyttede Gudbrandsdølerne hatte, og i det 18de aarhundrede synes saadanne at have været i brug i de fleste kystdistrikter i Bergens stift. I Thelemarken nævnes gamle hatte i 165 3. Paa Jæ- deren brugtes omkring I74O i almindelighed hat, og ligesaa paa Søndmøre omkring 176o. I Sætersdalen begyndte hatte ’ at trænge sig ind omkring 177o- og afløse de der tidligere brugte huer. Omtrent samtidig begyndte man igjen i Thelemarken at gaa med hat; denne var her ligesom i Sætersdalen først kommen ind som prydelse for brudgomme, men blev siden mere almindelig. Saavel i Sætersdalen som i Thelemarken vare hattene høie og smale, med ganske liden bræm; i Hjærtdal savnedes denne aldeles, saaledes at hatten der havde fuldstændig taarnform. Om vinteren var man henvist til at benytte skind, hvorpaa der heller ikke var mangel i landet.– I The- lemarken tales 1651 paa en gaard om huer af bæver-
